Automatgear eller kobling?

6033439970_3abe8c3851_z

Når man anskaffer sig en bil, så er der virkelig mange valgmuligheder på markedet, idet man kan vælge mellem store og små biler, forskellige bilmærker og modeller, benzin- eller dieselmotorer, nye eller brugte biler, og så er der endeligt valget af bilens kobling. Biler leveres enten med en manuel eller med en automatkobling, og der er fordele og ulemper ved begge typer, så her kommer der en nyttig oversigt, så man bedre kan vælge en passende løsning. Underligt nok ses der en klar tendens rundt omkring i verden, således europæere foretrækker manuelt gear, mens amerikanere og asiater mest foretrækker automatgear, men i den sidste ende er der tale om et individuelt valg.

Automatgear

Biler med automatgear har kun 2 pedaler i bilen, idet koblingspedalen mangler i forhold til biler med manuel kobling. Koblingen er nemlig indbygget og virker automatisk i gearkassen, således man slipper for at skifte gear. Bilen vil tilpasse bilens fart med det rette gear, således man nemt og afslappet kan cruise gennem byen og egentlig nøjes med at trykke på speederen. Automatgear betyder magelighed og komfort under kørslen, og det koster kun lidt mere i brændstof end forbruget ved manuelle gearkasser. Fordele ved automatgear:

  • Ideel ved bykørsel med varierende hastighed og lyskryds
  • Magelig og komfortabel, da chaufføren nemmere kan slappe af under kørslen
  • Ideelt til bilister med mange timer bag rattet
  • Nemt for begyndere og andre uerfarne bilister
  • Den automatiske kobling slides minimalt

Ulemperne ved en automatisk gearkasse er:

  • Dårligere brændstoføkonomi
  • Dyrere i anskaffelse samt i reparationer
  • Bilen er ikke så kvik accelerationsmæssigt i trafikken
  • Svær at kontrollere på et glat underlag (man kan ikke motorbremse)

Manuel gearkasse

Biler med en koblingspedal har derfor en gearkasse uden indbygget kobling. Man skal selv træde koblingspedalen i bund, før man kan skifte gear manuelt. Dette er lidt mere besværligt, men det er til gengæld mere brændstoføkonomisk og man har mere kontrol over gearskiftet. Man kan også bedre opnå den ønskede acceleration, og man har mulighed for at lave hjulspin samt drifting, og bilen er nemmere at manøvrere på et glat underlag. Ulemperne ved en manuel gearkasse er, at det er knap så afslappende som ved automatgearkasser, idet man skal være mere fokuseret og koncentreret i trafikken. Det er også en ulempe, at man ved tæt bytrafik slider meget på både kobling og gearkasse.