Køb af autodele

Mange bilejere vrider sig, når de på det autoriserede værksted får oplyst prisen på en reparation, som både består af de dyre reservedele samt timelønnen for selve udskiftningen. Hvis man har været uheldig i trafikken, eller man har været sløset med bilens regelmæssige serviceeftersyn, så kan der ske mange skader på bilen, som kan være alvorlige samt dyre at få udbedret.

Derfor kan man spare mange penge på bilreparationer, hvis man dels er påpasselig i trafikken og ikke kører vildt og hasarderet, og hvis man regelmæssigt får givet bilen de nødvendige eftersyn, så bilen dermed altid er fuldt funktionsdygtig og velkørende. Det er billigere at forebygge end at helbrede, og det samme gælder den menneskelige krop, der også virker som en motor, hvor man kan undgå sygdomme ved at blive vaccineret og tage medicin, så man undgår det værste sygdomme og epidemier. Bilens motor skal have en kærlig behandling, så den ikke svigter.

Hvis en motor skal fungere tilfredsstillende, så skal den have korrekt dosering af brændstof, tænding samt en god nedkøling og smøring. Men efter flere års brug af bilen, vil man få brug for at udskifte flere af bilens dele, så man skal finde det bedst mulige sted at købe disse autodele.

Steder at købe autodele

Man kan købe nye autodele til de fleste bilmærker mange forskellige steder i Danmark. Man kan naturligvis købe dem online hos den autoriserede bilforhandler eller man kan besøge det autoriserede autoværksted, men her kan man forvente gode kvalitetsprodukter men til markedets højeste priser. Hvis man kører i en sjælden specialbil, så kan det måske være vanskeligt at finde uoriginale autodele hos alternative forhandlere, men det er muligt at finde autodele til langt de fleste bilmodeller hos:

  • Almindelige autoværksteder
  • Tankstationer
  • Bilsupermarkeder
  • Grossister for autodele
  • Diverse parallelimportører med webbutikker
  • Brugtmarkeder såsom private annoncer i aviser og på internettet
  • Autoophug

Generelt om køb af autodele

De store og komplicerede autodele såsom motor, gearkasse og kobling er ofte for vanskelige at selv montere, så disse bør man få et autoværksted til at isætte, og de ved også, hvor man bedst kan købe disse dele, som ofte er originale reservedele, der passer perfekt til bilen.

Men man kan ofte selv udskifte de simplere dele på bilen såsom dæk, fælge, bremseskiver, bremseklodser, generator, dynamo, vinduesviskere, oliefilter, luftfilter, brændstoffilter, udstødning, forrude, lygter, skærme, batteri, køler, drivremme og lignende enheder, og disse kan man undertiden finde i en udmærket kvalitet som uoriginale dele, der koster væsentligt mindre end originale autodele. Dog skal man være opmærksom på en generelt dårligere kvalitet på mange fjernøstlige produkter, der måske ikke har samme tolerancer og levetid som de autoriserede produkter.

Hvis prisforskellen er lille, så bør man holde sig til de originale produkter, og man skal også være klar over, om man mister noget af garantien på bilen, hvis man begynder at anvende uautoriserede autodele på bilen. Man bør generelt afholde sig fra at anvende brugte autodele fra et autoophug, men hvis der kan spares mange penge og der medfølger garanti ved købet, så er det absolut et attraktivt alternativ, hvis man kan finde en billig motor fra en trafikskadet men nyere bil af tilsvarende model.